The Hairpin Bend

Som en god borger i det danske kongerige har jeg selvfølgelig gransket og vurderet det nyeste bud på en samling af herskere og deres pjatiletka (altså partiet Ny Alliance og dets partiprogram).

Keep reading →

Astronomer har fundet et gigantisk tomrum, fyldt med absolut ingenting. Først troede jeg, at astronomerne bare havde fundet det liberale hulrum, der eksisterer i dansk politik, men det er mere spændende end blot det. Læs artiklen og få dine tanker på andre ting end irriterende politikere (pleonasme?).

De fleste har nok allerede hørt om Regeringens nye skattereform, hvor de ønsker at lette på skatten på arbejde (men til gengæld lade energiafgifterne stige). Det er dog ikke ligefrem en ambitiøs skattereform. Den højeste gevinst ved den sindrige lettelse på indkomstskatten får personer med en indkomst omkring 375.000 om året, og det er en gevinst, der svarer til 1,91% af deres samlede årsindkomst. Det svarer til en lettelse på 19 kroner og lidt over 50 ører om dagen. Lad os bare sige 20 kroner om dagen. Ifølge Superbrugsens tilbudsavis svarer det til 4 peberfrugter, 1 pakke mellemlagret Mammen ost, 1 glas Miracle Whip, 2 bloklys eller 1 pakke med 4 bøtter modelervoks. Og det er altså varer, der er på tilbud og det er kun hvis du får absolut mest ud af lettelsen af indkomstskatten. Måske får du - ligesom en stor del af den danske befolkning - kun mellem 4 kroner og 14 kroner i lettelse om dagen. Forbrugsfest og overophedning (hvad det så end er) er tydeligvis lige rundt om hjørnet!

For mig at se er det en hån imod alt hvad jeg står for, at det er alt hvad to såkaldt borgerlige partier kan få taget sig sammen til. Man kunne sagtens lave reelle lettelser, men Danmarks Liberale Parti ønsker det tydeligvis ikke. Det er ikke fordi midlerne (eller råderummet på ‘politisk’) ikke kan findes. Hør her selv hvad Lars Løkke Rasmussen havde at sige om den sag: ”Vi bruger ikke af det såkaldte råderum til at ændre på skatten. Hele råderummet bliver brugt til velfærdsforbedringer.”

Jeg gider egentlig ikke kommentere skattereformen og de såkaldte velfærdsforbedringer. Det gør mig i dårligt humør. I stedet vil jeg blot henvise til Regeringsgrundlaget 2005, hvor der står følgende: ”Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på ar- bejdsindkomst…”

Og så kan man ellers se følgende debat mellem bl.a. Thor Pedersen og Helle Thorning Schmidt, hvor emnet var ”Hvilket politisk parti i Danmark har brugt og ønsker at bruge flest (af borgernes) penge på den offentlige sektor?” Hvis man efterfølgende får lyst til at jagte de pågældende politikere i bedste Predator-stil, så har jeg fuld forståelse for det.

Undertegnende tager snart til Belgien for at høre musik (hold øje med reportager i musikmagasinet Gaffa), derfor vil The Hairpin Bend desværre ikke blive opdateret lige med det samme. Jeg beklager den lange ventetid mellem mine indlæg her i denne sommer. Men selvom The Hairpin Bend ikke altid lige bliver opdateret som den burde, så tør jeg godt garantere, at alt andet er som det plejer - kloden drejer stadig rundt og politikerne bremser det frie initiativ, stjæler penge og er generelt uhyggelige at høre på som altid.

Til de stakkels personer, der ikke kan få nok spekulative, halv-anarkistiske indlæg, vil jeg anbefale at smutte forbi Cato Unbound, der for tiden diskuterer anarkiets muligheder og mangler. Peter T. Leeson lagde stærkt ud med det interessante essay Anarchy Unbound, or: Why Self-Governance Works Better than You Think. Efterfølgende kan man læse de resterende indlæg i den interessante diskussion, endnu engang leveret af Cato Unbound.

Jeg er i gang med at genlæse Murray Rothbards The Ethics of Liberty, da et fornemt bogklubarrangement, jeg forhåbentlig kommer til at deltage i, kræver det. Anden gennemlæsning er altid mere spændende, stimulerende og brug- bar end den første, derfor kommer her lidt kritiske strøtanker omhandlende Rothbards metaetiske antagelser.

Keep reading →

Dette er en bøn. En bøn rettet mod alle de personer, der netop nu er i gang med at ødelægge cykelsporten. Det er næppe en bøn, der bliver hørt og besvaret af de rette personer, men det forventer jeg egentlig heller ikke. Den henvender sig nemlig i sidste ende til det spinkle og ydmyge håb om bedre tider, der eksisterer i mit sind. Den er med andre ord kun baseret på min inderlige længsel efter 90′erne, hvor rytterne fik lov til at træde i pedalerne i stedet for at sidde foran en dommer.

Keep reading →

Tarzan har endnu engang været på Roskilde Festival – den årlige forsamling af åh-så-alternative personer i St. Pauli-trøjer og med Che Guevara-badges – og selvom Tarzan ikke befandt sig særlig godt i den danske sommers uendelige mængder af regn, smat og mudder, så har det alligevel været en fin inspiration.

Keep reading →

Hvis man nogensinde har været i tvivl om hvorvidt EU er et galehus eller ej, så er der vist ikke længere grund til det. De kære ledere af Polen, tvillingerne Lech og Jaroslaw Kaczynski, som tidligere har gjort sig bemærket med deres besynderlige ønske om at spilde skattekroner på at kulegrave børneserien Teletubbies for homoseksuelle undertoner, foreslog i dag, at Polens stemme- vægt i EU skulle medtage alle de døde polakker i 2. Verdenskrig. Dette ville naturligvis gøre Polen til en af de mest indflydelsesrige nationer i EU- samarbejdet. Interessant, ikke sandt?

Man kunne forestille sig, at det var dette absurde forslag, at indlægget egentlig skal handle om, men det er faktisk ikke tilfældet. Men nej, den egentlige farce og bevæggrund bag dette indlæg er forhandlingerne i Tyskland som helhed. For 2 år siden stemte Frankrig og Holland over- bevisende nej til bastardbarnet Forfatningstraktaten, men som alle ved er et nej i EU-sammenhæng ikke et reelt nej til noget som helst, men snarere et neglicerbart fartbump på vejen mod EU’s socialdemokratiske tusindsårsrige. Derfor er Forfatningstraktaten nu genoplivet. Den levende døde tekst er blevet forkortet fra 63.000 ord til 12.800 ord. Det lyder måske af meget, men zombie-versionen af Forfatningstraktaten indeholder essentielt set det samme som den gjorde for 2 år siden. Eller det tror man da. Tysklands kære leder, Angela Merkel, har nemlig holdt kortene enestående tæt ind til på kroppen. Det er altså ikke meget man ved om den nye ’reformtraktat’. Det almindelige og mest udbredte gæt på ændringerne fortæller dog, at ændringerne er rimelig kosmetiske: EU-symboler som flag, hymne og motto skrottes, præamblen fjernes og ‘reformtraktaten’ bliver klinisk renset for enhver højtidelig snak om forfatning. På denne måde ligner den nemlig slet ikke en forfatning. Når man sådan har omformuleret det meste af teksten, så betyder det selvfølgelig også, at de enkelte stater ikke længere har behov for at sende ‘reformtraktaten’ til folkeafstemning. Det er fantastisk smart, for den europæiske befolkning var jo tydeligvis ikke parate og vidende nok til at stemme ja sidste gang.

Tarzan ønsker vores kære ledere held og lykke med at viderebygge det forvoksede monster EU allerede er i dag. Tarzan krydser fingre for, at de skaber et hav af nye stillinger til rødvinselskende pampere, der ikke formår at skabe noget produktivt på egen hånd. Tarzan håber også inderligt, at vi får lov til at bibeholde og måske endda udbygge EU’s landbrugsstøtte, der i dag udgør ca. 350 mia. skattekroner årligt og som sørger for, at mælkepriserne i EU er mellem 50-100% højere end verdensmarkedsprisen og sukkerpriserne er 600% højere end verdensmarkedsprisen. Og som selvfølgelig også sørger for, at de mange millioner ludfattige afrikanere, der arbejder i landbruget, aldrig nogensinde får mulighed for at udkonkurrere de europæiske gartnere.

Hip hurra for EU!

Krydsblogget på Liberator bRog af Tarzan.