The Hairpin Bend

Det hænder, at man som ansat på Berlingske Tidende læser selve avisen. Når man læser avisen jævnligt går det hurtigt op for en, at avisens nyhedsmæssige indhold på ingen tænkelig måde kan beskrives som borgerlig. Jeg vil gerne komme med et strålende eksempel på dette.

Keep reading →

Med ovenstående titel kunne man tro, at dette indlæg handler om Jeffrey Dahmer, men det er ikke tilfældet. Faktisk handler det om noget så sødt som en kanin i et palæstinensisk program for børn. Men hvem er det så denne kanin vil lemlæste?

Jo, det er selvfølgelig Kurt Westergaard og alle os danskere som har støttet Westergaard i sin ret til at tegne en død mand:

Der er mange flere voldsforherligende udtalelser fra den opdragende kanin rettet mod alle os danskere som har forulempet den pædofile landevejsrøver. Her er en samlet transskription fra udsendelsen og her er et youtube-klip af udsendelsen (læg særlig mærke til den store kanins stemme - aldrig har en mordtrussel været sjovere). Og mens man ser alt dette kan vi prise os lykkelige for, at vi har sendt milliarder af danske kroner ned til de fjolser i ulandsbistand.

Hattip til Jon Herstad.

Jeg har fået den tvivlsomme ære at relancere The Hairpin Bend. Mens den tænksomme (=langsomt skrivende) Johan forsøger at formulere noget kløgtigt om de seneste par ugers vigtige emner, om retssystemet i Somalia, om Berlingske Tidende, om valget i USA og om alverdens obskure liberale teorier skal jeg altså hurtigt nedfælde noget morbidt om nogle vilkårlige emner af eget valg. Så lad mig se hvad jeg kan finde på…

Det første emne, jeg vil kommentere, bliver februars mange påsatte brande og gadeuroligheder. Eller rettere sagt: Politikernes reaktion på dette. For er der noget som altid er værd at kommentere på er det tykpandede politikeres udtalelser. I denne omgang bliver skrevne det udtalelser fra kaffemaskinen Johannes Schmidt-Nielsen og Københavns hersker Ritt Bjerregaard.

Keep reading →

3 måneder. Så lang tid har The Hairpin Bend nu været inaktiv. 3 måneder er mere end rigelig tid til at bogmærker og RSS-feeds som peger i denne retning bliver fjernet. 3 måneder er simpelthen mere end rigelig tid til helt at fordufte fra den danske bloggosfære. 3 måneder er sågar længere tid end et hav af de mange små blogs overhovedet er aktive.

Jeg vil dog alligevel ikke endegyldigt erklære The Hairpin Bend for død og borte. Faktisk tværtimod. Jeg vil i stedet eksperimentere med den mørke nekromantik og forsøge at genrejse The Hairpin Bend fra sit midlertidige gravsted. Når jeg begår denne dunkle tryllekunst er det ikke med det mål at skabe en mager og udød kopi af min tidligere blog. Nej, The Hairpin Bend vil vende tilbage i fuld styrke med det mål, at den danske bloggosfære også langt ind i fremtiden vil kunne forvilde sig rundt i mine kringlede hårnålesving. Og hvem ved – måske kommer der endda et par nyskabelser…

Selvom The Hairpin Bend af uransagelige årsager har ligget død i lang tid har det heldigvis ikke betydet, at kloden stoppede med at rotere. Tværtimod mindes jeg ikke en tid hvor der er sket så meget som har fortjent at få en lille, liberal kommentar med på vejen. Dette betyder, at en del af indlæggene her i genopstartsfasen bliver en anelse tilbageskuende og måske vil være lidt som at læse debatsiderne i gamle aviser om gårsdagens nyheder. Jeg vil selvfølgelig forsøge at gøre kommentarerne vedrørende og interessevækkende (og hvis dette ikke er muligt har rabiate Tarzan lovet bare at spy stinkende, ond galde). Jeg håber hermed, at indlæggene bliver andet end bare en møjsommelig tur tilbage i den plagede og forpinte hukommelse.

I alle tilfælde er det nu tid til at fortælle dine venner og bekendte, at den gamle dreng er tilbage i gaden. Og at det nok skal blive spændende…

Johan gik desværre i mental og tankemæssig dvale under og efter valget. Nej, dvale er måske det forkerte ord at bruge. Det antyder en vis grad af frivillighed og planlægning. I virkeligheden er koma måske det rigtige ord at bruge. I alle tilfælde var han nødt til skrue gevaldigt ned for hans tankeaktivitet i de pågældende uger. Tankeaktiviteten blev faktisk sat på mute – ligesom lyden på fjernsynet i den samme periode. Dette gik selvfølgelig udover The Hairpin Bend, der i perioden reelt ikke havde nogle indlæg, som beskæftigede sig med politik. Det burde dog gerne ændre sig nu. Men som et trægt og ældre apparat tager det lidt tid før The Hairpin Bend rigtig kommer i gang igen. Og ikke mindst - ligesom en gammel maskine - skal den først hakke, spytte og spotte før den rigtig kommer i gang. Dette er altså pointen med denne valganalyse. Så kan de raffinerede og komplekse indlæg altid komme bagefter.

Keep reading →

I stedet for at stemme har jeg lavet en særdeles relevant oversættelse/parafrasering af de indledende sider fra Parliament of Whores: A Lone Humorist Attempts to Explain the Entire U.S. Government skrevet af den geniale P.J. O’Rourke.

Keep reading →

Norske Pia Haraldsen har tidligere bemærket sig (positivt) ved at stille en række yderst fornøjelige spørgsmål til amerikanske politikere og kommentatorer (hvoraf den ene reagerer særdeles aggressivt), til to forvirrede NATO-politikere, en række politiske kommentatorer om det franske valg og nu også Helge Adam Møller og den politiske kommentator Peter Mogensen om det danske valg. Det bliver til to ganske interessante ordvekslinger om H.C. Andersen, højre og venstre og toupéer. Til alle de folk, der hellere vil se noget sjovt og utraditionelt i aften i stedet for de uendelige, forudsigelige politiske analyser og prognoser, vil jeg klart anbefale Pia Haraldsens Sascha Baron Cohen-inspirerede bidrag til den danske valgkamp.

Beboere i København har måske bemærket de besynderlige valgplakater, der hænger rundt omkring i byen påtrykt det fængende og ganske kryptiske slogan Efter finanskrisen: Magnettog over Kattegat. Hvad er egentlig pointen med det slogan? Og hvem er denne Tom Gillesberg, som har fået plantet sit ansigt lige ved siden af et science fiction-tog?

Keep reading →