The Hairpin Bend

Der er næppe nogle læsere af denne blog som ikke har bemærket, at de har primærvalg i USA for tiden. Særligt Demokraternes primærvalg får kraftig medieeksponering og har da også indeholdt en enorm mængde drama (og komedie). Alt tyder efterhånden på, at den Hawaii-fødte afroamerikanske senator fra Illinois, som i øvrigt har boet i Indonesien, vinder og skal derfor dyste mod den Panama-fødte senator fra Arizona, som har ‘boet’ i Vietnam. Eller sagt på en anden måde: På den ene side har vi en advokat som er gift med en hejre som formentlig netop har slået en hejre som er gift med en advokat, mens vi på den anden side har sand krigshelt som er gift med en blond kvinde som ejer et øldistributionsselskab. Er der egentlig ikke tilstrækkelig information til at afgøre den afstemning?

Jeg vil ikke foregribe den rigtige valgkamp, men blot komme med et par gode argumenter for hvorfor primærvalgene allerede er afgjorte. De fleste kan nok godt allerede se, at det bliver en kamp mellem John McCain og Barack Obama, men man kunne let have set det forinden hvis man – som Tarzan – har taget et begynderkursus i clairvoyance. Overvej f.eks. følgende:

1. Hillary Clinton gik for lidt over en måned siden på talerstolen og sammenlignede sig med den fiktive bokser Rocky Balboa. “Let me tell you something: When it comes to finishing the fight, Rocky and I have a lot in common. I never quit,” røg det ud af hendes mund. Det interessante er ikke den skumle og lidt afslørende sammenligning mellem en lille kvinde i buksedragt og en stor, svedig mand som kan tage de første 500 slag på kæben uden at falde om. Det interessante er derimod, at Rocky Balbo i den første Rocky-film rent faktisk taber den store kamp om verdensmesterskabet – til den sorte bokser Apollo Creed. En ironisk tilfældighed? Eller et tegn?
2. Hillary Clinton mente dog ikke, at hun skulle stoppe med at sprede subliminale budskaber om sit kommende nederlag. Forleden valgte hun nemlig at give sin offentlige støtte til et hoppeføl som skulle deltage i det legendariske Kentucky Derby. Hesten, ved navn Eight Belles, var den eneste hun som deltog i løbet, derfor mente Clinton, at hun kunne relatere til hesten. Desværre gik det helt galt for den stakkels hest. Eight Belles brækkede to ben og måtte direkte efter løbet grusomt aflives inde på selve opløbsbanen. Og som om det ikke var nok var den endelige vinder en hest ved navn Big Brown. En ironisk tilfældighed? Eller et tegn?

Det burde efterhånden være tydeligt for enhver, at Hillary Clinton har tabt. Og dermed kan vi nu varme op til den virkelige valgkamp. Mere om det senere…

Disclaimer: Tarzan er dyrenes ven og har stor sympati for Eight Belles’ tragiske aflivning – og alle andre plagede væddeløbsheste – og mishandlede dyr i det hele taget.

Den sorte skole

Socialdemokraterne har en rød skole. De konservative vil have en grøn. Information bringer nu det, ingen andre vil have: Den Sorte Skole.

Mød en række borgerlige intellektuelle om deres favoritforfattere her i bogtillægget. Læs bla. Ole Birk Olesen, Christopher Arzrouni, Edith Thingstrup, Hans Engell, Britta Schall Holberg, Connie Hedegaard, Ditlev Tamm, Brian Mikkelsen.

Og flere kommer til …

Ole Birk Olesen lægger fint ud med en kærlighedserklæring til Ayn Rands forfatterskab.

Endelig en god nyhed! Nu ser det nemlig ud til at man kan ane enden på rygernes undertrykkende, kvælende og betvingende røg. Det betyder, at det er slut med at forpeste andre folks tilværelse med ildelugtende pinde af død og smerte. Slut med lidt røg i tøjet efter en bytur, slut med en let svie i øjnene og slut med kræft (næsten). Den nuværende rygelov er fyldt med huller og det er kun godt, at rygning endelig bliver gjort helt ulovligt i bylivet. Lad os håbe, at der samtidig bliver sat ekstra ressourcer af på at fange og straffe de bar- og klubejere som ikke vil lade os bestemme hvad de skal bruge deres ejendom til. Hellere det end øget fokus på det alt for voldelige natteliv…

Det er i sandhed godt, at vi har Lone Møller der med sin tankelæserhat ved hvad vi alle er ”rigtig glade for”. Formynderi, ja tak – frit valg, hell no!

Forhåbentlig bliver det næste skridt, at vi er tough on forkølelse, allergifremkaldende parfume og den farlige høje musik. Go sundhedsfanatisme!

Gårsdagens politiske topnyhed er uden tvivl Jeppe Kofods privilegerede forhold til en 15-årig ungmø. For at gøre en lang historie kort, så handler det om, at hr. Kofod vælger at komme påskedagene i hu ved at hoppe i køjesengen med en pige som sandsynligvis stadig har en dagligdag bestående af obligatorisk boldspil, tysk lektier og slappe madpakker.

(more…)

I disse semi-religiøse påskedage kan det være rart med lidt underholdende latterliggørelse af religion. Et godt sted at finde dette er den utrolig blasfemiske tegneserie Jesus and Mo. Denne tegneserie har bl.a. denne stribe (flere striber after the jump):

(more…)

Dansk Kvindesamfund lancerede for nylig en kampagne mod prostitution. Samtidig blev siden www.tagstillingmand.dk oprettet, hvor en række danske mænd fortæller, hvorfor lige præcis de er imod prostitution. Tarzan ser det som sin pligt at redde disse stakkels sjæle fra deres egen idioti, derfor er dette overfladiske indlæg et svar til en lille gruppe af mændene i kampagnen.
(more…)

Med ovenstående titel kunne man tro, at dette indlæg handler om Jeffrey Dahmer, men det er ikke tilfældet. Faktisk handler det om noget så sødt som en kanin i et palæstinensisk program for børn. Men hvem er det så denne kanin vil lemlæste?

Jo, det er selvfølgelig Kurt Westergaard og alle os danskere som har støttet Westergaard i sin ret til at tegne en død mand:

Der er mange flere voldsforherligende udtalelser fra den opdragende kanin rettet mod alle os danskere som har forulempet den pædofile landevejsrøver. Her er en samlet transskription fra udsendelsen og her er et youtube-klip af udsendelsen (læg særlig mærke til den store kanins stemme - aldrig har en mordtrussel været sjovere). Og mens man ser alt dette kan vi prise os lykkelige for, at vi har sendt milliarder af danske kroner ned til de fjolser i ulandsbistand.

Hattip til Jon Herstad.

Jeg har fået den tvivlsomme ære at relancere The Hairpin Bend. Mens den tænksomme (=langsomt skrivende) Johan forsøger at formulere noget kløgtigt om de seneste par ugers vigtige emner, om retssystemet i Somalia, om Berlingske Tidende, om valget i USA og om alverdens obskure liberale teorier skal jeg altså hurtigt nedfælde noget morbidt om nogle vilkårlige emner af eget valg. Så lad mig se hvad jeg kan finde på…

Det første emne, jeg vil kommentere, bliver februars mange påsatte brande og gadeuroligheder. Eller rettere sagt: Politikernes reaktion på dette. For er der noget som altid er værd at kommentere på er det tykpandede politikeres udtalelser. I denne omgang bliver skrevne det udtalelser fra kaffemaskinen Johannes Schmidt-Nielsen og Københavns hersker Ritt Bjerregaard.

(more…)