The Hairpin Bend

Gårsdagens politiske topnyhed er uden tvivl Jeppe Kofods privilegerede forhold til en 15-årig ungmø. For at gøre en lang historie kort, så handler det om, at hr. Kofod vælger at komme påskedagene i hu ved at hoppe i køjesengen med en pige som sandsynligvis stadig har en dagligdag bestående af obligatorisk boldspil, tysk lektier og slappe madpakker.

Tarzan er normalt rimelig large hvad angår seksuelle udskejelser, men er der ikke en grænse for hvornår sex kan blive uskikkeligt og uanstændigt? Kan det virkelig passe, at en 34-årig fyr sagtens bare må bestige en pige som ikke engang eksisterede da han første gang begyndte at få lumre tanker om det modsatte køn? Tarzan går selvfølgelig ikke ind for at straffe den 34-årige (altså udover den straf som alle politikere et eller andet sted har fortjent), men skal udådsmanden virkelig forsvares som en del ellers fornuftige personer har valgt at gøre det?
Man kan spørge sådan her: Er det en hæderlig og sund dyd at gå i seng med en 15-årig pige eller vidner det i virkeligheden ikke om en karakter med perverse svaghedstræk og et forskruet forhold til at håndtere sin egen autoritet og myndighed? Jeg hælder til mulighed nr. 2. Man kan selvfølgelig indvende, at det er et fejt og ledende spørgsmål - men sådan fungerer det nu engang i Tarzans jungle.

Selvom det i sig selv er interessant, at en fremtrædende og ellers afholdt politiker som Jeppe Kofod demonstrerer en dybest set udelikat og kraftesløs karakter, så er det faktisk endnu mere interessant at overvære den reaktion som episoden fremprovokerer hos mange tidligere og nuværende ungdomspolitisk aktive. ”Det er intet at komme efter”, ”det sker da altid” og ”og hvad så?” er de mest hørte udbasuneringer. Noget kunne tyde på, at ungdomspartiernes fester er lokalversioner af Ung Rejs’ drukture til Lloret de Mar og Sunny Beach med den ekstra bonus, at ølbongen deles med ældre herrer som Jeppe Kofod.
De unge mennesker skal selvfølgelig have lov til at feste med hinanden. Men fra at acceptere dette og så til at acceptere, at personer som burde være på jagt efter en familie frekventerer disse fester for at få fat i betydeligt yngre piger, er der altså en enorm afstand. Hvis Brian Laudrup rejste rundt og gæstetrænede fodboldhold for derefter at hygge sig i omklædningsrummet med en 15-årig fodboldtøs ville de fleste forhåbentlig også betragte det som en uacceptabel praksis. Det er simpelthen for umodent.
Pointen er som sagt ikke, at Jeppe Kofod skal straffes for sin nat på Esbjerg Højskole. Pointen er snarere, at når så mange personer som er indrulleret i det ungdomspolitiske miljø finder det nødvendigt at banalisere og bagatellisere episoden og i øvrigt slet ikke kan se det forkastelige ved, at en ældre herre får sig et engangsknald med en fuld 15-årig skolepige, så tyder det på, at der er noget generelt forkasteligt ved selv samme miljø. Men det er trods alt politik, så det burde vel ikke overraske…

Afslutningsvis vil Tarzan gerne ønske Jeppe Kofod held og lykke i fremtiden. Forhåbentlig betyder denne affære, at han er færdig i politik og så kan han jo passende begynde at bidrage konstruktivt til det danske samfund ved at få et rigtigt job. Et rigtigt job kan måske endda ligefrem lære den kære Jeppe Kofod nogle vigtige lektioner om modenhed, myndighed og ansvarlighed.