Astronomer har fundet et gigantisk tomrum, fyldt med absolut ingenting. Først troede jeg, at astronomerne bare havde fundet det liberale hulrum, der eksisterer i dansk politik, men det er mere spændende end blot det. Læs artiklen og få dine tanker på andre ting end irriterende politikere (pleonasme?).
Entries from august 2007
Ugens mest interessante nyhed
august 24, 2007 · 4 Comments
Politik er til grin
august 24, 2007 · No Comments
De fleste har nok allerede hørt om Regeringens nye skattereform, hvor de ønsker at lette på skatten på arbejde (men til gengæld lade energiafgifterne stige). Det er dog ikke ligefrem en ambitiøs skattereform. Den højeste gevinst ved den sindrige lettelse på indkomstskatten får personer med en indkomst omkring 375.000 om året, og det er en gevinst, der svarer til 1,91% af deres samlede årsindkomst. Det svarer til en lettelse på 19 kroner og lidt over 50 ører om dagen. Lad os bare sige 20 kroner om dagen. Ifølge Superbrugsens tilbudsavis svarer det til 4 peberfrugter, 1 pakke mellemlagret Mammen ost, 1 glas Miracle Whip, 2 bloklys eller 1 pakke med 4 bøtter modelervoks. Og det er altså varer, der er på tilbud og det er kun hvis du får absolut mest ud af lettelsen af indkomstskatten. Måske får du - ligesom en stor del af den danske befolkning - kun mellem 4 kroner og 14 kroner i lettelse om dagen. Forbrugsfest og overophedning (hvad det så end er) er tydeligvis lige rundt om hjørnet!
For mig at se er det en hån imod alt hvad jeg står for, at det er alt hvad to såkaldt borgerlige partier kan få taget sig sammen til. Man kunne sagtens lave reelle lettelser, men Danmarks Liberale Parti ønsker det tydeligvis ikke. Det er ikke fordi midlerne (eller råderummet på ‘politisk’) ikke kan findes. Hør her selv hvad Lars Løkke Rasmussen havde at sige om den sag: ”Vi bruger ikke af det såkaldte råderum til at ændre på skatten. Hele råderummet bliver brugt til velfærdsforbedringer.”
Jeg gider egentlig ikke kommentere skattereformen og de såkaldte velfærdsforbedringer. Det gør mig i dårligt humør. I stedet vil jeg blot henvise til Regeringsgrundlaget 2005, hvor der står følgende: ”Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på ar- bejdsindkomst…”
Og så kan man ellers se følgende debat mellem bl.a. Thor Pedersen og Helle Thorning Schmidt, hvor emnet var ”Hvilket politisk parti i Danmark har brugt og ønsker at bruge flest (af borgernes) penge på den offentlige sektor?” Hvis man efterfølgende får lyst til at jagte de pågældende politikere i bedste Predator-stil, så har jeg fuld forståelse for det.
Categories: danmark · forsøgerstaten · skat
Pausen
august 13, 2007 · No Comments
Undertegnende tager snart til Belgien for at høre musik (hold øje med reportager i musikmagasinet Gaffa), derfor vil The Hairpin Bend desværre ikke blive opdateret lige med det samme. Jeg beklager den lange ventetid mellem mine indlæg her i denne sommer. Men selvom The Hairpin Bend ikke altid lige bliver opdateret som den burde, så tør jeg godt garantere, at alt andet er som det plejer - kloden drejer stadig rundt og politikerne bremser det frie initiativ, stjæler penge og er generelt uhyggelige at høre på som altid.
Til de stakkels personer, der ikke kan få nok spekulative, halv-anarkistiske indlæg, vil jeg anbefale at smutte forbi Cato Unbound, der for tiden diskuterer anarkiets muligheder og mangler. Peter T. Leeson lagde stærkt ud med det interessante essay Anarchy Unbound, or: Why Self-Governance Works Better than You Think. Efterfølgende kan man læse de resterende indlæg i den interessante diskussion, endnu engang leveret af Cato Unbound.
Categories: andet