The Hairpin Bend

Så vandt den lille Chomsky-læsende socialist fra Venezuela sit valg. Det kan vel ikke overraske nogen. Han har siden sin magtovertagelse i 1998 systematisk koncentreret magten omkring sin egen person. Det mest tydelige eksempel på dette er hans Magna Carta, Venezuelas forfatning udarbejdet af Chavez. Den er selvfølgelig nøjsomt støvsuget for almindelige ’checks and balances’. Senatet blev elimineret, Chavez fik mulighed for at opløse kongressen, kongressen mistede retten til at inspicere hæren og domstolene blev politiserede. Det er klassisk Comandante.

I skal dog ikke forvente at høre nogen reel kritik af denne pudseløjerlige delirist i de danske medier. Nok snarere tværtimod. Det er vel kun et spørgsmål om tid før Svend Auken flytter sit kvabsede korpus ombord på en forurenende flyvemaskine direkte til Venezuelas voldsplagede hovedstad Caracas, for derefter at vende glædestrålende og nyforelsket tilbage og fortælle om sin nye fornemme fætter. Vi får i hvert fald aldrig at vide, at de Chavez-kritiske medier i Venezuela jævnligt bliver chikaneret af både Nationalgarden og Chavez’ støtter og vi får nok heller aldrig at vide, at militæret, oliearbejderne og offentligt ansatte i Venezuela skal være aktive Chavez-støtter, ellers risikerer de at miste jobbet (militæret, olieselskabet PDVSA og den offentlige sektor er et ”rødt og revolutionært projekt” hedder det sig).

Tarzan håber bare, at den gamle Castro snart dør af hans uhelbredelige kræft. Så er det ikke nær så slemt, at hans groteske arvtager til tronen som de venstreorienteredes mest hyldede autokrat fortsætter noget tid endnu. Hvis Augusto Pinochet samtidig dør, så er verden faktisk ligefrem blevet netto én voldspsykopat fattigere på meget kort tid…