Jeg tror ikke, at særlig mange af læsere læser Information dagligt. Det er forståeligt nok, da avisen ofte er temmelig kedelig og forudsigelig, men forleden (mere præcist i weekenden 1.-2. juli) var der alligevel en interessant artikel. Det var et interview med Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen. I dette interview faldt følgende ordveksling sted:
- Men det lyder som Socialdemokraterne. Hvor er forskellen på S og V?
»Jeg er ikke så optaget af at markere forskelle i forhold til andre partier. Det er op til oppositionen at skabe en kant. Ikke regeringen. For mig handler det om, at vi vedkender os, at vi har en stor offentlig sektor. Det er på mange måder en kvalitet, men det rummer også nogle problemer. Det har været, hvis man kigger over et 10-årigt perspektiv især i borgerlige kredse, en tendens til at se mere på problemerne end på fordele. Og der er enorme fordele ved at have en stor velfungerende offentlig sektor.«
- Men hvor er det liberale Venstre henne?
»Jamen, det handler selvfølgelig om at få vores ideologiske tankegods med ind i den offentligt sektor. Men vi skal stoppe den meningsløse debat, der går på, om det skal være offentligt eller privat. Det er helt fint, at det er offentligt, hvis vi arbejder videre med de værdier, som vi går ind for …«
Jeg ville ønske, at jeg kunne læse tanker, for jeg er virkelig interesseret i at vide hvilke “enorme fordele” der er ved en stor velfungerende offentlig sektor (hvilket i sig selv er en umulig). Hvad tænker han helt præcist på?
Er det vores fremragende sundhedsvæsen, han tænker? Et sundhedsvæsen, som er blandt de allerdyreste i hele verden, og som i år 2001 blev vurderet til at være nummer 34 i verden overgået af lande som Chile, Marokko, Saudi Arabien og Colombia. Selvom rapporten senere er blevet kritiseret på mange områder, så giver den alligevel stof til eftertanke. Det er for eksempel interessant, at hvis man ser alene på sundhedstilstanden i forhold til ressourceforbruget og uddannelsen, bliver Danmark en meget fordelagtig nummer 65. Hvis man tager disse tal for pålydende, så opnår man i Danmark mindre sundhed af de ressourcer, som man anvender på sundhedsvæsenet og uddannelsessektoren, end man gør i de fleste andre lande. Det er en stor, stor fordel, ja. Som tidligere nævnt er WHO’s rapportens forholdsvis kritisabel, men selv hvis man ikke ønsker at forholde sig til rapporten overhovedet, så må man alligevel erkende, at Danmark for eksempel kun stiller halvt så mange hospitalssenge til rådighed i som lande som Østrig, Letland, Litauen og Tjekkiet og har nogle alvorlige problemer med servicen på hospitalerne. Blot for at nævne et par fordelagtige forhold. Ja, den offentlige styring og finansiering på dette område er virkelig en stor fordel. Det synes store dele af befolkningen tydeligvis også.
Måske tænker han på vores uddannelsessystem? Det fungerer også super optimalt. Det er jo en kendt historie. Den danske folkeskole er ifølge OECD meget ressourcekrævende i international sammenligning. Samtidig viser de såkaldte PISA-undersøgelser, at danske skolebørn i en række fag i bedste fald klarer sig middelmådigt i international sammenligning. Endnu engang står resultaterne ikke mål med de enorme summer penge, der bliver pumpet ind i systemet. Sikke dog en “enorm fordel”.
Eller også tænker han på den danske stats omfordeling? Ja, det må næsten være det, da den danske stat håndterer denne funktion mere fordelagtig end alle de andre funktioner til sammen. Jeg har tidligere skrevet om dette, og her var konklusionen entydig: Det fungerer super godt og vi skal endelig ikke lade private stå for omfordelingen. Eller også var det lige omvendt…
Det fungerer på ingen tænkelig måde og vi burde i stedet forsøge at lade private organisationer stå for omfordelingen, da de kan klare det bedre end en stor, demokratisk stat. Dette modsiger også Lars Løkkes anden pudsige påstand: At det er ligegyldigt om det er privat eller offentligt. Det er det selvfølgelig ikke. Det private er både moralsk og økonomisk overlegent. Men ikke engang Danmarks Liberale Partis næstformand ved dette.
0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.
hello mum this is our weblog about our holiday in france