The Hairpin Bend

Selvom Flemming Rose vist nok er på ferie, så har han alligevel haft tid til at skrive en kommentar til Washington Post under overskriften “Why I Published Those Cartoons”. Jeg kan kun anbefale indlægget, da det sætter hele diskussionen ind i den relevante sammenhæng og kontekst. Særligt efter, at diskussionen blev internationaliseret, blev det tydeligt, at Flemming Roses initiativ rent faktisk handler om ytringsfrihed og ikke er et led i en stigmatiserende hetz imod muslimer og indvandrere. Tak til Flemming Rose for at bidrage til Danmarks omdømme på en langt mere opbyggelig og fornuftig måde end eks-ambassadører og Danmission nogensinde vil komme til. Hattip til RealClearPolitics.com.

Bagefter kan man læse et fint interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Spiegel, hvor følgende ordveksling foregår:

SPIEGEL: … why did your Swedish colleague Goran Persson criticize you and say he would have never underestimated such a situation? Fogh Rasmussen: First, he is not in my situation. Second, I would never get involved in any domestic issue in Sweden. And third, I am especially honored to be attacked by the Swedish Social Democrats — it is a sign that our policies are the correct ones.

Så kan Censurrigets pater familias lære det. Hattip til Johan Norberg.

Når man har læst alt dette, vil jeg anbefale, at man morer sig lidt med at kigge på Morten Sørensens sjove liste af hårrejsende udsagn omkring tegningerne. Det er værd at notere, at Anders Fogh Rasmussens interview med Al Arabiya rent faktisk er at finde på denne liste. Men var det ikke bare udtryk for diplomati og hensynsfuld moderation af ytringer, vil nogen måske spørge? Nej, jeg synes faktisk, at Anders Fogh Rasmussen gjorde sig selv en stor bjørnetjeneste. Hvori består det taktisk smarte i at gøre det absolut forkert at krænke folks religiøse følelser? Jeg vil mene, at de negative konsekvenser af at skulle overholde alverdens religiøse dogmer og påbud i respektens hellige navn langt overstiger nytten af at være så diplomatisk.