The Hairpin Bend

Den folkekære mavedanserinde Louise Frevert kom for nylig til at fremføre sine tanker og idéer lidt for tydeligt. Sagen minder i sin opbygning faktisk en smule om vores socialministers ditto, da begge først bekræfter deres udtalelser og holdninger for til sidst at luske væk med halen mellem benene og blikket stirrende fast nedad i ynkelig facon. Forskellen er bare, at hvor Eva Kjer Hansen sagde prisværdigt, så skrev Louise Frevert noget direkte pis.
Jeg vil ikke rigtig diskutere Louise Freverts tåbelige kommentarer om muslimer, da alle med en vis mængde fornuft kan se, at de blot er udtryk for et tarveligt, kollektivistisk og fordomsfuldt verdenssyn. Det er selvfølgelig beskæmmende at høre så hævngerrige udtalelser fra et folketingsmedlem, men jeg er desværre vant til lidt af hvert fra Dansk Folkepartis side. Navnlig deres vælgersegment, som det udarter sig på internettet, er nidsk og kværulantisk. Louise Freverts hjemmeside er jo ikke det eneste sted, hvor man kan finde sådanne holdninger. Nej, den hadske retorik og de usaglige analyser findes i overflod rundt omkring, så jeg orker ikke at kommentere mere af dette på nuværende tidspunkt. I stedet vil jeg henlede opmærksomheden på et af de mindre kendte indlæg i Louise Freverts samling. De vigtige afsnit i læserbrevet lyder således:

”Jeg har de sidste 4 måneder skrevet mere end 10 artikler, der skal få danskerne til at opleve, at vi befinder os i en yderst truet position allerede nu, selvom mængden af fremmede vi har lukket ind i landet de sidste 20 år stadig kun udgør 11% af befolkningen. Det skyldes, at langt hovedparten af disse indvandrere er muslimer, der under ingen omstændigheder vil lade sig integrere – de vil aldrig blive dansker som vi ønsker det – selvom mange vil få et job og tjene til dagligdagen ved egen kraft, er det ikke det samme som at blive integreret som dansker – deres religiøse ledere, imamerne, fortolker dagligt Koranen således, at de herboende muslimer har en hellig pligt til at omvende os til den rette tro, Islam – eller eliminere os !! – så enkelt kan det siges, og så enkelt er det. Disse fremmede vil altså fortsat koste det danske samfund 35 milliarder pr. år – hvad vi så end gør. Og vore love forbyder os at gøre noget effektivt ved forholdet, idet menneskerettighedslovene fortolket fra Strasbourg forhindrer Folketinget i at vedtage love, der kan bremse truslen.”
[...]
”Den opmærksomme læser vil så her spørge, hvorfor de aldrig har læst disse 10 artikler, og her har vi så problemet : Samtlige danske aviser har sorteret mine artikler bort – alene fordi de var på mere end 200 ord ! – kun journalister ved bladet kan få trykt artikler der er større. Jamen det er jo indirekte censur, og derfor det modsatte af ytringsfrihed ! – ja, sådan kommer det til at virke i praksis. Når en kendt folketingspolitiker bliver forhindret i at ytre sig i medierne alene fordi artiklerne er på 6-700 ord er det knægtelse af ytringsfriheden. Min eneste mulighed for at meddele den danske befolkning, at landets eksistens er i fare er selv at betale artiklerne, for så bliver aviserne nødt til at trykke dem. Var der nogen der sagde demokrati?”

Hvis det virkelig er Louise Frevert, der har skrevet ovenstående, så er det nok den værste – og det siger en hel del – argumentationsrække en politiker endnu har fremført! Hvis man ser bort fra de skræmmende generaliseringer og den væmmelige kollektivistiske retorik, så indeholder læserbrevet også en næsten foruroligende mangel på logik. For eksempel kan man hive følgende frem:
”[...] selvom [indvandrere] vil få et job og tjene til dagligdagen ved egen kraft, er det ikke det samme som at blive integreret som dansker [og de] vil altså fortsat koste det danske samfund 35 milliarder pr. år”. Hvorfor vil de koste os penge, hvis de har et arbejde? Det er jo dybt ulogisk. Argumentet er ikke bare en cirkelslutning, hvor hun antager, at indvandrere koster penge per se og dermed forudsætter det hun vil bevise, men argumentet fremviser Louise Freverts komplet manglende overblik. Det er forrykt, at en person som ikke engang kan skrive 450 sammenhængende ord kan være overborgmesterkandidat i vores hovedstad.

Det næsten grelle eksempel er næsten lige så tåbeligt:
”Når en kendt folketingspolitiker bliver forhindret i at ytre sig i medierne alene fordi artiklerne er på 6-700 ord er det knægtelse af ytringsfriheden.” Nej, det er det ikke. Ytringsfrihed er ikke en positiv rettighed, som forpligter andre til at videreføre ens tanker og holdninger. Ytringsfrihed indebærer ikke retten til at få åndssvage læserbreve optaget i aviserne eller til at komme i radioen eller fjernsynet. Ytringsfrihed er en negativ rettighed, som i sin essens kun medfører, at andre ikke aktivt må forhindre, at man ytrer sig. Hvis Tøger Seidenfaden, Frank Aaen og Marianne Jelved i treenighed havde hacket Louise Freverts hjemmeside og ødelagt alle hendes elendige fabrikationer, så havde der måske været noget om sagen, men bare fordi man ikke kan få sit jammerlige idioti trykt i den private avis Politiken, så er det ikke en brutal knægtelse af ytringsfriheden. Det er virkelig noget, man lærer i samfundsfag i Folkeskolen det her og en folketingspolitiker burde bestemt vide det.
Derudover skyldes det næppe længden af læserbrevene, men snarere kvaliteten. De er alvorligt talt for ringe til selv MetroExpress.

Til sidst bliver det for alvor slået fast, hvem der er ofret:
”Min eneste mulighed for at meddele den danske befolkning, at landets eksistens er i fare er selv at betale artiklerne, for så bliver aviserne nødt til at trykke dem. Var der nogen der sagde demokrati?” Endnu engang kan man gøre Frevert opmærksom på, at demokrati (mener hun ikke ytringsfrihed?) absolut ikke har noget at gøre med muligheden for at få sine patetiske læserbreve trykt. Lad os lige messe Grundlovens §77 lidt: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.” At en folketingspolitiker ikke kan denne essentielle del af dansk lovgivning er virkelig godt nok makabert.
Desuden må det være en smule forvirrende for Louise Frevert hvis hun tror, at det at få trykt sine læserbreve har noget med demokrati at gøre. Gad vide hvad hun egentlig forestiller sig, at valgdag så er? Og Folketinget? Ja, der er lidt semantisk begrebsforvirring.
Dernæst kan man spørge sig selv: Hvis landets eksistens virkelig er i fare, er det så ikke fornuftigt nok at investere lidt i at redde landet? Hvor er offerviljen, Frevert? Ja, det er jo alligevel andres arbejdsindkomst, hun ville komme til at bruge, da hun jo er en uproduktiv og nassende politiker, så hvad er egentlig problemet? Endnu engang udviser hun en forfærdende mangel på intelligens.

Jeg håber for dansk politik, at det ikke er Frevert, der har skrevet indlæggene, men jeg har dog på fornemmelse, at det er tilfældet. Dermed viser P.J. O’Rourkes klassiske ord – som jeg har valgt som overskrift – også at gælde her i landet.