The Hairpin Bend

Den ellers spændende Lew Rockwell-blog skrev for et stykke tid siden et meget lille indlæg om PETAs nye kampagne, hvori PETA sammenligner den industrielle udnyttelse af dyr med tidligere tiders systematiserede slaveri. Lew Rockwell-bloggen udslyngede en meget afvisende svada overfor denne analogi. Den lyder således:

“The animal rights group, PETA, has sunk to new depths of absurdity. This organization now analogizes the treatment of animals to human slavery. Chaining elephants is akin to the chaining of slaves; hoisting animal carcasses on hooks is the moral equivalent of lynching, etc.
Having smuggled other species into the concept of “rights,” I wonder why PETA would stop with animal life forms. Why not vegetables as well? I am certain that our incarceration of lettuce in refrigerator crisper drawers must violate some principle of which I am unaware. And how does the skinning of a banana differ from the whipping of a slave? Nor can my wife’s potted plantation of nasturiums escape moral condemnation.
In fact, a stronger case can be made for the protection of vegetables than for animals. Animals are able to run, swim, and fly to escape the clutches of humans. But vegetables remain stuck in the ground, unable to move. Which class of our “brethren” are more in need of our rescue?
Of course, all of this might make it difficult for us humans to nourish and sustain ourselves. Perhaps PETA’s answer to this dilemma will be found in the question: “if vegetarians eat only vegetables, what do humanitarians eat?”"

Man kan ikke sige så meget til denne kommentar, da den jo tydeligvis ikke er saglig eller seriøs, men blot dybt kværulantisk og polemisk. Det burde være tydeligt for ethvert normalttænkende individ, at det etisk relevante karaktertræk er evnen til at føle smerte og lidelse og samtidig have interessen i at undgå det. Langt størstedelen af de dyr som bliver misbrugt rundt omkring på vores klode, besidder denne evne og interesse, og kvalificerer sig dermed til at indgå vores etiske overvejelser. Til gengæld findes der endnu ikke nogle grøntsager med centralnervesystemer, hvilket følgelig betyder, at de umuligt kan føle og erfare smerte. Grøntsager er altså komplet irrelevante for etikken. Det samme er bakterier, jorden og luften.

Ikke nok med at Lew Rockwell-bloggen begår en tankemæssig brøler af de større, så udviser de også bekymrende lidt forståelse for den reelle udnyttelse, der foregår i specielt pels- og kødindustrien. For at forhindre, at andre får lignende tanker i fremtiden vil jeg gerne fremvise en række fakta om pels- og kødindustrien (fra Anima, Mercy For Animals og PETA). Så kan I selv vurdere om det virkelig er så latterligt at sammenligne vores uetiske mishandling af dyr med vores tidligere uetiske mishandling af negerslaver.

Pelsindustrien

- Hvert år dræber pelsindustrien mere end 40 millioner dyr for mode.
- Europa er ansvarlig for 70% af verdens pelsproduktion.
- Danmark er suverænt verdens største producent af minkskind med en produktion på ca. 11 millioner årligt.
- Der findes ca. 11 millioner mink på de danske pelsfarme. Her lever to mink i et bur på ca. 0,25 m2. Mink i bur viser klare tegn på adfærdsforstyrrelser: Omkring 15% af dyrenes vågne tid på 6 timer i døgnet, går med tvangsadfærd. Tvangsadfærd kan bl.a. være, at dyrene bider i buret eller deres egen pels i frustration, vandrer hvileløst rundt eller er fuldkommen apatiske.
- Rævene og minkene dræbes oftest, når de er ca. 6-7 måneder gamle. Avlsdyrene er henvist til farmomgivelser i op til 6 år, før de pelses.
- Ræve dræbes ofte med elektricitet ved, at elektroder føres ind i munden og endetarmsåbningen. Denne drabsmetode fremkalder smerter som et hjerteanfald. Dette føler ræven, mens den stadig er i live.
- Andre drabsmetoder er gasning, stryknin-forgiftning, kvælning, hængning og brækning af nakken. Ingen af disse metoder er 100% effektive og nogle dyr ’vågner op’ imens de bliver flået.
- Hvert år fanges over ti millioner pelsdyr i fælder direkte i naturen.
- Ikke-dræbende fælder skal fastholde dyret til jægeren dræber det. Således udsættes dyret for en stor psykisk belastning, når det kæmper en ofte ugelang og ofte nyttesløs kamp for at undslippe.
- Dræbende fælder har som funktion at ramme pelsdyrenes kranium eller strube. Men når fælden i stedet rammer de blødere dele i halsregionen, resulterer den ikke i øjeblikkelig aflivning, men derimod i ubeskrivelig smerte i længere tid.
- Op til hver ottende dyr undslipper fælder ved at gnave deres egne fødder af, kun for at dø senere af blodtab, feber eller koldbrand.

Kødindustrien

- Alene i USA bliver omkring 100 millioner grise hvert år slagtet.
- For at forhindre, at grisene bider hinanden klippes deres tænder og haler af.
- Smågrise bliver fjernet fra deres mødre i en på 2 til 3 uger. På dette tidspunkt er 15% er ungerne allerede døde, ofte fordi soen har mast dem under sig. De overlevende bliver presset sammen i små båse med metalbarrer og betongulve indtil de bliver 6 måneder, hvor de bliver slagtet overvægtige og udpinte.
- Nogle steder forsøger man at forhindre søerne i at mase smågrisene ved at fiksere søerne i metalbøjler, der forhindrer, at de bevæger sig.
- Omkring 10 milliarder kyllinger udklækkes hvert år alene i USA. I Danmark er tallet på omkring 100 millioner.
- Slagtekyllingers væksthastighed er på blot 40 år steget 250% - fra 1473 gram på 84 dage i 1956 til 1983 gram på 42 dage i 1998. Pga. for hurtig vækst kan kyllingernes skelet ikke følge med, hvilket resulterer i deforme knogler og smerter.
- Når fjerkræ hakker hinanden fordi de går tæt, skærer man næsten halvdelen af deres næb af.
- Fjerkræ lammes med elektrisk stød for at lette håndteringen, men ofte medfører utilstrækkelig spænding blot, at dyret bliver lammet uden at blive bedøvet.
- Efter det elektriske skal dyrene have skåret deres hals over. Det hele foregår automatisk, hvilket medfører, at nogle af dyrene kan passere forbi uden at være ordentligt stukket og dræbt, for derefter at nedsænkes i skoldekarret levende. De bliver med andre ord kogt levende.
- Æglæggende høns lever ofte presset sammen i meget små bure. Burene er lavet af metaltråd og har et gulvareal svarende til 1 A4-ark pr. høne. Disse forhold fører til halten, knogleskørhed og muskelsvaghed.
- I 1930’erne lagde en gennemsnitshøne 50 æg pr. år - i 2001 var tallet ca. 300.
- Danske høns bliver i slutningen af deres æglægningscyklus enten slagtet eller får fjernet foder og vand i flere dage. Ved den sidstnævnte metode udsættes kroppen for chok, og en ny cyklus starter.
- Næsten alle landbrugsdyr bliver transporteret på et eller andet tidspunkt i deres liv. Stressen under transporten bevirker, at dyrene taber sig mindst 3% pga. urinering og afføring under den første times rejse. Dette svarer til, at en gennemsnitlig slagtegris taber sig 3 kg på én time.

Man kunne for så vidt fortsætte med behandlingen af kalve og køer, men jeg tror, at jeg har understreget pointen tilstrækkeligt meget allerede. Selv hvis man mener, at det er i orden, at vi udnytter og dræber dyr som det passer os, så kunne det gøres på en mere lempelig måde. Ethvert skridt imod bedre forhold for dyr er et skridt i den rigtige retning. Når Lew Rockwell-bloggen forfalder til vulgær latterliggørelse forsøger de ikke blot at forhindre PETAs arbejde, men de gør sig også til agitatorer for den mest ødelæggende og etisk forkastelige vane og industri siden slaveriet.