The Hairpin Bend

Man finder de sjoveste ting, når man sidder en tirsdag aften og surfer rundt på et store internet. For eksempel kom jeg af uransagelige årsager ind på denne historie. For dem som ikke har lyst til at læse den, kan jeg kort genfortælle essensen i den; det er teoretisk set muligt at klone kød. Artiklen formulerer det således:

“Although no one has put their theory into production yet, scientists at the University of Maryland and other institutions who developed it insist that with today’s technology, creating meat in a laboratory-factory is not a far-fetched notion.
“In theory, a few cells [can] produce literally tons of meat,” said Jason Matheny, a graduate student in agriculture at College Park and a co-author of a paper on the subject published this summer in the journal Tissue Engineering.”

Artiklen fortsætter derefter med en mængde biologi, kommentarer fra forskere og en masse andet. Jeg vil varmt anbefale, at man læser den.

Jeg må indrømme, at jeg er tiltrukket af teorien. Forestil jer, at man kan spise en god burger uden, at det er et antibiotika- og pesticidbefængt og dybt tortureret dyr, man sætter tænderne i. Det er da helt igennem fantastisk. Konsekvenserne for os mennesker er, at miljøforurening udledt fra f.eks. svinefarme vil blive fjernet, man kan udnytte kornproduktionen mere effektivt, da man ikke skal ’spilde’ det hele på at fodre dyr, man minimerer risikoen for at sygdomme som kogalskab bliver spredt, man decimerer drivhusgasser produceret af dyr og man kan lave en langt sundere – manipuleret – diæt med kød. Miljøomkostningerne og sundhedsregningen vil begge falde markant, hvilket i sidste ende eventuelt kan bruges på en nedtrapning af statens størrelse.
Derudover – hvilket er det vigtigste – forhindrer man al den smerte som dyr påføres i kødindustrien. Mange, mange milliarder af dyr bliver hvert år brutalt henrettet og udnyttet for at tilfredsstille et relativt set lille antal menneskers præference for kød. Disse dyr bliver frarøvet det allermest værdifulde i præferenceutilitarismen, nemlig livet og interessen i at forblive i live. Eftersom etikken er universel, bør der tages lige meget hensyn til alles interesser. Man skal være langt ude i fantasiens overdrev for at postulere, at dyr ikke har interesser, da dyr jo sagtens kan have ønsker og føle smerte og glæde. Derfor bør man etisk set inddrage dyrene i vores etiske mellemregning, hvilket indlysende nok betyder, at vi handler moralsk forkert i en vidtgående grad og ofte hver dag. Men hvis man nu begynder at producere klonet kød, vil man lige pludselig have noget lettere ved at nedlægge svine- og kyllingefarme, da de folk som med djævelens vold og magt skal have kød, nu kan få det på en noget billigere og etisk forsvarlig baggrund. Det synes jeg er strålende.
De negative konsekvenser er samtidig til at overse. En masse mennesker i kødindustrien vil formentlig tabe penge og måske endda blive arbejdsløse, men hvis de er dygtige entreprenører lærer de vel hurtigt at investere og dyrke grønne afgrøder som menneskelig føde, og så enten sælge eller leje staldene og anlæggene ud til forskere og deres ’kødplantager’. Men selvom mange dygtige landmænd vil kunne udnytte situationen, så kan man næppe komme uden om, at nogle vil tabe på det. Måske kan statens nedtrapning afhjælpe en del af denne konsekvens, da sænkede skatter oftest medfører øget forbrug, som så igen indebærer økonomisk vækst og flere arbejdspladser, hvilket jo gavner de tidligere landmænd.
Uanset hvad der vil ske med disse landmænd, så kan deres midlertidige ulykke ikke på nogen som helst tænkelig måde udveje de positive konsekvenser klonet kød vil medbringe. Så min opfordring er, at vi for fremtiden stræber efter en egentlig forskning i en klonet kødproduktion. Og så må vi i mellemtiden holde os til grønsager og lignende, og på den måde være aktive agenter på verdensmarkedet.