The Hairpin Bend

Lige da den ene gode nyhed efter den anden indtræffer, skal det hele selvfølgelig afbrydes af en flok skruppelløse mordere.
Lars Hvidberg skriver, at ”hvis ordet ‘ond’ skal have nogen som helst mening, må bevidst overlagt, minutiøst planlagt, massemord på fuldstændigt uskyldige mennesker, som man aldrig nogensinde har mødt, være sådan cirka definitionen i en nøddeskal.” Det er faktisk en stor del sandhed i det, han skriver, og det indkapsler mine tanker om angrebet på fornem vis. Lars Hvidberg fortsætter indlægget med at definere ondskab som det at bruge andre mennesker som rene midler til at tilfredsstille eller fuldføre egne mål. Spørgsmålet er om denne definition – som mest af alt er inspireret af Kant – er rigtig.
For hvad er ondskab egentlig og hvad dækker begrebet reelt over? I det antikke Grækenland hævdede Sokrates, at ondskaben kun kan være et udslag af uvidenhed og små 2500 år senere udtalte Sartre, at intet menneske kan ville det onde. Omvendt mente Schopenhauer i det 19. årh. at verden i sin kerne er ond, hvilket Nietzsche var lodret uenig i: Det inderste princip i alt liv er en stræben efter at magte det fuldt ud – og begreber som godt og ondt opfattede han som en fejltolkning af denne tilværelsens inderste puls. Sigmund Freud mente, at mennesket er iboende ondt og kaldte os alle sammen for morderiske rotter. Ondskab har altså altid været til et emne til heftig diskussion, ikke bare i teologien, men også i den ’stuerene’ filosofi.
Jeg tror, at alle disse vanskeligheder ved at skrive om ondskab skyldes, at det er komplet umuligt at afgrænse området. For hvad er ondskab? Er alkoholiserede forældre onde, fordi de stjæler deres børns barndom og ungdom? Er det ondskab, når man lader mellem 100 og 200 millioner børn arbejde i op til 70 timer ugentlig på sultelønninger eller når man binder en mand fast til kofangeren bag på en bil og slæber ham flere kilometer hen ad en grusvej indtil hans hoved bliver flået af? Hvordan med de handelsblokader, hvor man forhindrer et andet land i at købe nødvendig medicin til de syge eller forhindrer indkøb af reservedele til vandværkerne, der skal rense forurenet vand? Hvad hvis man nægter at give en håndfuld penge til en sultende og lidende mand? Er det ondskab? Der findes forskellige svar alt afhængende hvem du er og hvilke værdier, du står for. Derfor kan det ikke gøres forudsætningsløst at karakterisere gerninger som onde. At sige, at noget er ondt, er at udtrykke en værdidom, der bygger på, hvilke værdier man anser som positive. Dermed er en generel og alment gyldig definition af ondskab efter min mening ikke mulig. Definitionen vil nødvendigvis afspejle de værdier, der udgør grundlaget for dens formulering. En pligtetiker har dermed en anden opfattelse af ondskab end en konsekventialist som mig. Jeg ved ikke om Lars Hvidberg er uenig i dette (dette er ikke et svar på hans indlæg, nærmere bare inspireret).

Min tilgangsvinkel betyder ikke, at vi ikke skal benytte os ordet ondskab, men blot at det er vigtigt at vi er bevidste om vores egne rammer for vores definition af ordet. Og så lad det være sagt – næsten uanset hvilken overbevisning, man har så er terrorangrebet i London ondt. Et sådan angreb kan aldrig undskyldes. Enhver har personligt ansvar for det han eller hun gør eller undlader at gøre, og de onde terrorister har på ingen måde været tvunget til deres angreb. De gjorde det frivilligt. Det er forkasteligt. Så når jeg i nogle af de næste indlæg formentlig vil forsøge at granske disse terroristers motivation og idégrundlag (som jeg har gjort tidligere), skal det ikke forstås som et forsøg på at retfærdiggøre angrebet, men mere som et forsøg på at forhindre terrorisme.