The Hairpin Bend

I anledning af årets Tour de France har jeg valgt vise et par klassiske Mader&Leth-citater. Selvom Mader (heldigvis) blev fyret, så er hans finurlige og perverse ordlege stadig med til give luften en voluminøs stemning af de franske landeveje. Her kommer de 10 bedste og mest hårrejsende citater:

“Jeg husker, at jeg som barn fik at vide, jeg ikke måtte gå i vandet efter at have spist. De her har lige fået forsyninger, og de drøner derudaf for fuld kraft…”
- Mader mindes barndommen (og kan i øvrigt ikke lige skelne mellem
vand og asfalt).

“Garcia Acosta med det store, hesteagtige hoved…”
- Maders ubetingede mening om Acosta.

“Dette lille egern…”
- Maders uforbeholdne kommentar om Tony Romingers udseende.

“Den lille skævbenede, skævkroppede Escartin…”
- Mader er ikke imponeret over Escartins fysiske fremtoning.

“Den store, brune muskel, smaskende i sin tidsspisning…”
- et yderst delikat udbrud fra Mader om Indurain.

“Det er smukt, feltet, som én stor muskel, der banker gennem det gule hav…”
- Mader fantaserer endnu engang, denne gang fordi feltet cykler forbi store gule rapsmarker.

“Leth: …der sidder han, Alex Zülle, med skjorten åben, nøjagtig som Richard Virenque. Mader: …ja, og Peter Belli.”
- En typisk dialog på en varm bjergetape.

”Intet er sandsynligt…”
- et komplet umotiveret udbrud fra Mader.

“Leth: ..der er for øvrigt en anekdote om stedet her. Der kom en nøgen kvinde ned fra bjergene … de kaldte hende tossen fra Pyrenæerne … det eneste hun sagde var: ‘Ulvene … Bjørnene er mine venner’. Så smed de hende i fængsel, hvor hun døde. Mader: …ja, en barsk historie…”
- Leths skræmmende historie, lige efter han har underholdt med oplysningen om, hvor Pyrenæernes sidste højovn var i funktion.

Og så den afsluttende bemærkning, som er en samling af beskrivelser af Jan Ullrich alle produceret på enkelstarten den 18. juli 2003 – året hvor Armstrong var relativt tæt på at tabe:
”Kraftværket fra Rostock, en stor bastant trampende tysker, en torpedo, der skydes gennem luftrummet, en bombe af kraft, pløjer nærmest asfalten op, benene går som store stempler på den tyske maskine, en rullende bismarcksklump”.

Det er poesi og meget, meget underholdende. Og så kan folk ikke forstå, hvorfor jeg finder cykelsport morsomt…