The Hairpin Bend

Jeg har oversat en artikel til antikrig.dk. Det er måske en den fedeste artikel som antikrig.dk har uploadet, men den er meget informerende og spændende. Jeg har valgt at bringe nogle uddrag fra den her på min side.

Af Lawrence S. Wittner
I en kommentar i New York Times gentager professor Kiron Skinner de triumfatoriske republikaneres velkendte refræn, om hvorledes Ronald Reagans aggressive retorik og militære politik forbedrede det sovjetisk-amerikanske forhold og førte til afslutningen af den Kolde Krig.
Dette eventyr varmer måske hjerterne hos dem, som tror på virkningsfuldheden i militære oprustninger og krige, men det har liden lighed med virkeligheden.
[...]
Hvis den version af disse begivenheder - den triumfatoriske version udbasuneret af professor Skinner - skal holde vand, må der utvivlsomt være nogle beviser for dette i sovjetiske kilder. Når alt kommer til alt er fundamentet af triumfatorernes sag, at Sovjetunionen overgav sig, da de blev konfronteret med USA’s militære “styrke”. Men på trods af de adskillige sovjetiske dokumenter som er blevet frigivet, de mange udtalelser som er blevet fremsat af tidligere sovjetiske embedsmænd, og erindringer der er blevet skrevet af tidligere sovjetiske ledere, så er der ikke fremkommet noget bevis for den triumfatoriske påstand.
Endvidere har tidligere sovjetiske embedsmænd gentagne gange afvist påstanden. Adspurgt om den amerikanske regerings hårde linje havde tvunget den sovjetiske regering til at blive mere forsonende svarede Aleksandr Yakovlev, en af Gorbatjovs øverste udenrigspolitiske rådgivere: “Det spillede ingen rolle. Ingen. Det kan jeg sige i dybeste ansvarlighed.” Arbatov, også en af Gorbatjovs centrale udenrigspolitiske rådgivere, kaldte forestillingen, at amerikansk militær oprustning hjalp med at forandre den sovjetiske politik for “absolut nonsens.” De sovjetiske forandringer, sagde han, “ikke bare modnede indenfor landet, men udsprang også inden i det.”
[...]
Da Gorbatjov blev spurgt om den triumfatoriske påstand, fremført i George H.W. Bush’ præsidentkampagne i 1992, svarede han simpelt: “Jeg kan forestille mig, at det er nødvendige ting i en kampagne. Men hvis idéen bliver taget seriøst, så er det en meget stor vildfarelse.”
Skal vi tro på illusioner? Igennem flere årtier har amerikanske regeringsembedsmænd, historikere og de højlærde fortalt os, at Kennedy-administrationens militære mobilisering under Cuba-krisen førte til dens fredsfyldte opløsning. Lige pludselig afslørede amerikanske nøgleembedsmænd, at krisen blev overkommet takket værd amerikanske indrømmelser. Nu er høgene igen travle med at fylde os med triumfatoriske fantasier omkring afslutningen på den Kolde Krig. Skal vi ikke føle en smule skepsis omkring denne proces, specielt når - som i Professor Skinners tilfælde - det åbenlyst anvendes til at retfærdiggøre den nuværende amerikanske udenrigspolitik?

Læs hele artiklen, hjælp antikrig.dk og støt antiwar.com.