The Hairpin Bend

Jeg er netop blevet indkaldt, og jeg tror ærlig talt, at den følelse man får, når man modtager brevet er sammenlignelig med den følelse, som en person der lige er blevet dømt til fængsel må føle. Med et slag bliver du frarøvet din frihed og bliver tvunget til at tilbringe flere måneder et sted som du ikke vil være. Hvordan kan dette på nogen som helst måde være retfærdigt og fordelagtigt?

Argumenterne for værnepligten handler ikke mere om at forsvare Danmark imod stormende horder af tyskere og svenskere. Den tid er for længst forbi, derfor handler de mest benyttede argumenter for værnepligten også mere om en slags social samfundsservice, hvor de unge danskere skal socialiseres og gøre noget nyttigt for landet. Der er altså ingen forsvarsmæssige argumenter for at opretholde en militær værnepligt, derfor vil jeg ikke bruge min tid på at argumentere imod dette – det ville også blive for let!
Fortalerne for værnepligten – ofte kommunitarister, nationalkonservative, de ’borgerlige’ og andet klamt kollektivistisk skravl – mener altså, at værnepligten skal udvides til ikke blot en forsvarsmæssig indretning, men som en institution, hvor unge i en vis periode forpligtes til at udføre forskellige opgaver. Dette vil nemlig gavne solidariteten og sammenholdet i samfundet, gøre de unge til brave borgere og tilmed være samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Lad mig begynde med at opridse, hvor jeg er enig med fortalerne for en udvidelse af værnepligten. Jeg er enig i, at solidaritet og tolerance er positive værdier i et fællesskab. En social værnepligt, som påtvinges samfundets borgere, anser jeg imidlertid for at være et totalitært og halv-fascistisk tiltag, der desuden er samfundsøkonomisk håbløst.
Jeg vil faktisk påstå, at værnepligt er slaveri i den mest traditionelle forstand. Den værnepligtige tvinges til at udføre et arbejde, vedkommende ikke ønsker at udføre og til en løn, der ikke står mål med indsatsen. Vil dette virkelig højne solidariteten?
Solidaritet betyder, at man motiveret af næstekærlighed og medfølelse føler en samhørighed med andre borgere i samfundet, og derfor vælger at hjælpe og støtte dem, der ikke kan klare sig selv. Kan et sådan samfundssind virkelig fremtvinges hos folk mod deres vilje? Og kan solidaritet fremprovokeres fra politisk hold via et så massivt indgreb i menneskers liv, som værnepligten er? Jeg mener, at svaret er nej. Solidaritet - og værdier i øvrigt - kan ikke fremtvinges af en statsmagt, og værnepligten føles derfor blot som dybt uretfærdig af dem den går udover. Tro mig - jeg er en af dem, som er ramt. Endvidere er det næppe sandsynligt, at de værnepligtige vil lægge et stort arbejde i at udføre de ellers potentielt vigtige opgaver, som fortalerne har tiltænkt dem. Modsætningerne mellem de værnepligtige og de mennesker, som de tvinges til at være solidariske overfor, vil altså øges til skade for solidariteten i samfundet. Så værnepligten – og en udvidelse af denne – vil faktisk være skadelig for solidariteten i samfundet. Selve tanken bag værnepligten er jo også, at befolkningen er en sammenhængende enhed, der kan samles omkring fædrelandskærligheden og det nationale. Enhver med sine øjne åbne vil vide, at dagens Danmark ikke ser sådan ud, derfor virker værnepligten mere ensrettende end tolerance-frembringende.
Grundlæggende bygger hele værnepligtsargumentationen på en elitær opfattelse af et samfund i moralsk forfald, som må sættes på plads af politikerne – med tvang om nødvendigt. Det er ikke politikernes eller statens opgave at fremme disse værdier.

Fortalerne for en udvidelse af værnepligten mener, at værnepligten vil have samfundsøkonomiske fordelagtigheder. De værnepligtige kunne jo hjælpe lokalbefolkningen med forskellige opgaver. Men i en tid med et voksende pres på arbejdsstyrken, er det tværtimod rimeligt klart, at forsinkelsen af hver eneste ungdomsårgangs indtog på arbejdsmarkedet i op til et år vil skabe enorme problemer og skade produktionen af de opgaver, som samfundets borgere ønsker udført og derfor efterspørger på markedet. Man kan altså ikke se værnepligtsopgaverne isoleret fra resten af økonomien, og da arbejdskraft ikke er en uendelig ressource, må man betragte de negative økonomiske konsekvenser på de områder, hvor arbejdskraften vil blive fjernet fra.
Den udvidede sociale værnepligt vil desuden betyde, at opgaver man ikke kendte efterspørgslen på, vil blive udført af mennesker, der ikke havde lyst til at udføre dem – alt dette på bekostning af mere samfundsmæssigt nyttige opgaver på det private arbejdsmarked. For på det private arbejdsmarked har man en garanti for, at de opgaver, der bliver udført, er gavnlige for alle involverede partner (ellers ville de jo ikke blive udbudt og efterspurgt).
Så udover at værnepligten er slaveri, så vil en udvidelse af værnepligten være at gå i retning af planøkonomiske programmer som Maos store spring fremad. Der vil således alt andet lige opstå et velfærdstab som følge af lavere økonomisk vækst, der ellers kunne være opnået ved at bevare
det frie arbejdsmarked. Denne negative velfærdseffekt vil sågar blive kraftigere på langt sigt, eftersom den lavere vækst akkumuleres år efter år. Dette vil blot skade de svage. Så rent samfundsøkonomisk er værnepligten - og specielt en udvidelse af værnepligten - dybt, dybt usmart.

I dag tvangsudskrives kun nogle få tilfældige ud af en ungdomsårgang til egentlig militær værnepligt. Selv denne begrænsede tvangsudskrivning er selvsagt ikke hensigtsmæssig endsige nødvendig. For tiden afskaffes værnepligten derfor også i flere lande i Europa. Forsvarsopgaver kan tilsyneladende sagtens klares af frivillighedens vej (på det private arbejdsmarked) – ligesom andre lignende opgaver i samfundet klares ad frivillighedens vej (politiopgaver, brandslukning, sikkerhedsopgaver). Frivillighed er ikke bare en mulighed, men den eneste legitime og værdige måde at løse opgaver på i et liberalt samfund. Det er derfor på tide, at vi afskaffer værnepligten i Danmark – til gavn for friheden, solidariteten og samfundsøkonomien (man kan med rette sige, at frihed er præmissen for en forbedring af de to andre ting).