The Hairpin Bend

For et par dage siden blev den hollandske film-instruktør Theo van Gogh bestialsk myrdet af en islamisk fundamentalist. Theo van Gogh, der er af samme familie som maleren Vincent van Gogh, blev internationalt kendt, da han tidligere i år lavede filmen ‘Submission‘, der skildrer vold og mishandling af kvinder i de islamiske lande.

Theo van Gogh var en provokatør. Han var ude på at skabe konfrontationer med fundamentalistiske grupper, og så vidt jeg har erfaret, så havde han egentlig ikke noget imod kristne, jøder og muslimer som sådan, men han havde noget imod religion. Van Gogh mente, at hvis man udstiller de ekstreme sider af religionen, kan folk forstå hvad det handler om.

Man kan sige, hvad man vil om hans film og karakter. Personligt finder jeg ‘Submission’ kedelig rent filmisk, og desuden tvivler jeg på, at man får særlig meget konstruktivt ud af at kalde muslimer for gedekneppere, som han engang gjorde i et interview. Men på trods af hans usaglige og provokerende facon, så har han ret til at ytre sig som han vil. Han har sågar ret til at håne, hvis det er det han lyster.

Ytringsfriheden er ukrænkelig (derfor er jeg også imod racisme-paragraffen) og man skal ikke blive myrdet på grund af sine udtalelser – uanset hvor banale, kritiserende eller platte de end er.

Derfor er det også vigtigt, at det tragiske mord ikke får lov at begrænse den offentlige debat eller at påtvinge andre en selvcensur af frygt for trusler om vold. Alle demokratiske kræfter skal i fællesskab værne om ytringsfriheden - og afvise forsøg på at tage ytringsfriheden som gidsel i ekstremisters forsøg på at sætte kulturelle og religiøse grupper op imod hinanden.

Heldigvis er det kun få ekstremister og fundamentalister, der forsøger at begrænse vores ytringsfrihed og holde vores demokratiske samfund som gidsel, derfor er vores opgave ikke så svær som den umiddelbart ser ud. I følge hollandske sikkerhedstjenester findes der et netværk af op til 200 militante muslimer, som har forbindelser til terroraktionerne i Marokko, og muligvis også Al-Qaeda. Samtidig oplyser hollandske sikkerhedstjenester, at unge mennesker med udenlandsk baggrund ofte er udsat for diskrimination i Holland, hvilket skaber vækstbetingelser for yderligtgående elementer. Jeg kan forestille mig, at det er nogen lunde det samme her i landet. Måske er tallet af ekstreme fundamentalister lidt mindre, men jeg er ret sikker på, at de også findes i Danmark. Og vækstbetingelserne er i hvert fald også til stede.

Derfor bliver vores første opgave også at fjerne disse vækstbetingelser. Vi må altså målrette vores indsats, så vi ikke rammer de utallige muslimer, som ikke ønsker død over alle Islam-kritikere, men derimod gerne vil leve i vores retssamfund. Nogle siger så, at vi ikke ved, hvor vi reelt har muslimerne i sådanne situationer – Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og mange, mange andre mener f.eks. dette. Men i Holland gik flere tusinde på gaden og fordømte mordet. Blandt disse masser fandtes der utallige muslimer. Vores medier skal altså forsøge at vise et nuanceret billede af virkeligheden, så folk dropper de misforståede anskuelser. Den svenske forfatter Jan Guillou har foretaget et eksperiment omhandlende dette. Han ville tjekke, hvordan muslimer bliver fremstillet i de vestlige medier. Hans konklusion er således: ”Efter 48 timer havde jeg sat 57 streger. Alle uden undtagelse sad i kolonnen for bad guys. I løbet af de 48 timer havde jeg ikke set en eneste repræsentant for den milliard af muslimer i verden, som udtrykte en eller anden form for tankegang. Jeg havde kun set mennesker, som hoppede op og ned og skreg med kalashnikovs i hænderne eller kastede sten eller brændte biler eller brændte israelske flag eller amerikanske flag. Alle kvinder bar slør, selv om mellem kun en og to procent af alle verdens muslimske kvinder bærer slør. På CNN blev det 100 procent.” Jeg vil påstå, at det er det samme her i landet. Hvis du tvivler kan du eventuelt forsøge at lave samme eksperiment.

Udover de utallige muslimske demonstranter, så udsendte Milli Görüs faktisk en tekst til en prædiken ved fredagsbønnen over temaet ”Over for ord skal man sætte andre ord, ikke vold”. Den tyrkiske bevægelse kalder mordet på van Gogh for en fej dåd, der har tilføjet samfundsfreden i Holland uoprettelig skade. Det hedder i prædikenen: ”Hele verden taler om islam. Man har spørgsmål til vores religion. Som muslimer er vi forpligtet til at give disse mennesker et ordentligt svar. Desværre sker det med ord fra bøger, der intet har at gøre med Holland i det 21. århundrede, og som er skrevet under helt andre omstændigheder. Det forårsager forvirring og skade.” Bevægelsen understreger, at man må optræde respektfuldt og tolerant over for anderledestænkende og være åben over for andre meninger.

Hvordan kan så mange folk – både i Holland og Danmark - stadigvæk tro, at majoriteten af muslimer ikke siger fra overfor de hundrede mest ekstreme muslimer? Folkevalgte muslimer i Holland har i enighed udtrykt en fælles fordømmelse af mordet, og ledere af muslimske organisationer i Holland tilsvarende har fordømt attentatet. Hvorfor overser folk dette? Hvorfor fortæller BT ikke det? Hvorfor forstår folk ikke, at dette ikke er vejen frem? Tværtimod!