The Hairpin Bend

Så står terrorisme igen som hovedmenuen på den samlede danske TV-sendeflade. Denne gang er det et forfærdeligt angreb på en skole i Beslan, Rusland.

Det var selvfølgelig en afskyelig episode og billederne af de ødelagte børn vil hjemsøge mig i mange, mange uger.

Jeg kan ikke sige det nok gange: Det at dræbe er altid frastødende og forfærdeligt, uanset hvilke intentioner der ligger bag og uanset hvilken måde drabet bliver udført på. Terrorisme er bl.a. en måde at dræbe på, derfor er terrorisme frastødende og horribelt. Jeg forventer, at ethvert fornuftigt menneske har det på samme måde.

Episoden i Rusland er hjerteskærende og enhver fornuftig person burde fordømme det, som de skrupskøre terrorister har gjort.

Jeg tror desværre ikke rigtig, at det kunne have udviklet sig anderledes end den forfærdelige måde, som det udviklede sig på. Måske kunne russerne have frigivet nogle tjetjenske fanger, og dermed få løsladt nogle enkle børn. Dette ville jeg støtte – hvis man har muligheden for at forhindre nogle drab, så burde man gøre det.

Men jeg tvivler på, at terroristerne reelt ville forhandle.

Hvem var disse terrorister så?

Det var ikke, som Putin ellers postulerer, en del af den globale terrorisme. Arabere har formentlig pisket i rørte vande, men global terrorisme er ikke konfliktens oprindelse. Skal terrorisme modvirkes, må statslig terror også. Russiske drab på over 100.000 civile tjetjenere i de sidste ti år og udbombning af boliger og arbejdspladser, så mindst 70 procent af tjetjenerne er uden arbejde, er statslig terrorisme af værste grad. Dertil kommer daglige overgreb fra russiske soldater, som i almindelighed sker ustraffet. Læs lidt om situationen i Tjetjenien her. Brud på menneskerettighederne er altså ikke bare en sjælden hændelse i Tjetjenien – det er en bevidst krigsstrategi.

Det er en virkelighed, som ikke forbløffende skaber vrede og terror. En hel generation af tjetjenere er blevet traumatiseret og brutaliseret af krigen og manglen på fremtidsudsigter. Moskva-loyale tjetjenske klaner bærer deres store del af skylden for kriminaliseringen, og på både tjetjensk, russisk og sågar nogle af nabolandenes side tjener alt for mange på krigen til at ville bidrage til fred.

Intet af alt det benåder terror, men det bør få det internationale samfund til at forstå, det ikke skal begrænse sig til fordømmelsen af terrorisme, selvom dette selvfølgelig også er vigtigt. Al mulig sympati og hjælp bør gives det russiske folk. Men den allerbedste hjælp til hele Rusland vil være, at det internationale samfund påtager sig et direkte ansvar og gennemtvinger fred i Tjetjenien. Ligesom vi skal gennemtvinge fred i de besatte områder i Israel.

Rusland må fratages sig carte blanche, da deres kamp i Tjetjenien ikke handler om den globale terrorisme. Og så må det internationale samfund skride ind og skabe fred og føre dialog med tjetjenerne.

Men hvilke tjetjenere skal vi snakke med?

Putin har selv sagt, at man ikke kan diskutere med børnemordere og Bin Laden og den slags. Men selvom terroristerne nok ikke var nogle, man kan forhandle med, så findes der stadig kræfter i Tjetjenien, som er værd at lytte og snakke til. Aslan Maskhadov er en af dem. Den folkevalgte moderate præsident, som i årevis har kæmpet imod al-Qaedas infiltrering af den tjetjenske konflikt.